Farvel til årgang 0907 – Det var sjovt, så længe vi ikke
tabteModus spillede fredag eftermiddag højrisiko kamp mod Jura,
Judas og hjemmebanetraumet. Lignende scenarie udspillede
sig tilbage i maj hvor sol, pølser og lidt flere mennesker
var vidne til samme koncept og samme pointhøst mod SDU.2-4
til de forkerte og vi må bare erkende, at Modus spiller
bedst uden tilskuere.
Modus startede kampen i modvind. Et par timer før kampstart
kæmpede bestyrelsen med moder vind og kun takket være
Charles Dickens spejderevner og Simon ”Wise guy”
Danneskiold, fik kommentatorparret Høygård og Jefsen volume til
deres sorte pladderromantik.
Derefter fik Coach Davidsen godt gang i opvarmningen og vi
lignede for engang skyld lidt mere end de ølmaver, vi
plejer at spille kamp imod.
De første 10 minutter af kampen viste da også en helt anden
indstilling end mod SDU. Det var os der havde bolden, os
der havde gejsten og os der så ud til at skulle vise
hjemmepublikummet, hvordan man spiller fodbold.
Men….. Davidsen var desværre kommet til at sætte Jesper
Olsen på venstre back og efter godt 10-15 minutters spil,
lavede han en ”Sebastian Stanbury” og spillede en jurist
fri foran mål og efterlod resten af forsvaret forsvarsløst.
Havde det været et ridestævne, havde Modus hoppet op på
hesten igen. Det var stadig os, der havde bolden, os der
havde gejsten og os der gerne ville vise resten af skolen
at, vi altså godt kan finde ud af at vinde kampe engang
imellem.
Men men men… Davidsen var i sin fynske iver desværre også
kommet til at sætte en aldrende Thomas Helveg på højre
back. Midt i første halvleg efter overvægt i det juridiske
felt hvor Lund, Strandberg og hvem der ellers forsøgte at
ramme målet gentagne gange måtte kigge forgæves efter
blafrende netmasker, tabte Mathias løbeduellen i højre
side. Det er hans 4. sæson for Modus. De fleste stopper
karrieren efter 3, så det er ikke så mærkeligt, at den
gamle mand har mistet hurtigheden.
Hoveder blev løftet og den omdiskuterede festformand fik
sine 10 minutters berømmelse. Adnan, Eggert og Wisbech løb
himlen grå og Frank og Nygaard taklede som en i helvede.
Alligevel måtte Modus gå til pause bagude 0-2.
SDU-helvedet sad i baghovedet. Ydmygelsen på hjemmebane var
ikke til at leve med endnu engang. Sorte jakkesæt skulle
sparkes tilbage på læsesalen og Davidsen måtte gøre noget
drastisk.
Sheikhen, Samsøe, Roque Junior, Skovbo, Mads Møller,
Diggens blev prøvet uden den store succes resultatsmæssigt.
Den første halvdel af anden halvleg blev der forsvaret mere
end Scheelsback kunne klare og Jura øger føringen til 0-3.
Men ligesom kommentatorparret har svaret på, en ligegyldig
sms om hvad offside er, dukker klumpspilmesteren Jeppe
Strandberg op i feltet og reducerer til 1-3. Da Sheikhen
lidt efter også får skovlet bolden ind over stregen, går
stadion i ekstase. Troen er tilbage og havde vi haft et fly
i nærheden, havde den været stor nok til at flyve ind i
bibliotekstårnet og bombe universitetshovederne tilbage til
folkeskolen.
Desværre fik vi aldrig starttilladelse og i stedet slår
Jura kontra og scorer til slutresultat 2-4.
Ærgerligt exit for holdet med ambitioner om oprykning.
Næste år kan Modus drible udenom hjemmebanekomplekset, da
SDU gerne skulle tage imod i Odense. Hil.
Formand for denne gang
Kristian Nygaard




















































































