FC Dario – FC Åben Modus 2-2

Af Morten Scheelsbeck

Først vil jeg gerne beklage, at der er gået så lang tid,
før referatet er blevet færdigt – men undskyldningen skal
findes i et usædvanligt højt arbejdspres i den kommunale
verden blandet med en ganske sædvanlig dovenskab i min
egen.

Dernæst vil jeg gerne beklage, at referatet er blevet så
dårligt og upræcist. Undskyldningen for det må findes i, at
vi har spillet så mange kampe siden, at jeg ikke længere
kan skille dem fra hinanden.

Nå, men kampen mod topholdet FC Dario blev afviklet på en
meget våd og meget mørk aften et sted i Århus. Holme hed
det vist. Har aldrig været der før eller siden.

Tabellen lyver aldrig, siger man, og vi var alle udmærket
klar over, at vi ville komme på en særdeles hård og
krævende opgave mod ligaens absolutte og meget formstærke
tophold, der endnu ikke havde sat så meget som ét point til
inden aftenens kamp.

Modus-spillerne gik på banen med en forventning om, at de
ville blive forsøgt løbet over ende fra kampens begyndelse
– at darioerne ville satse stærkt på nogle hurtige mål – og
de lagde derfor defensivt og afventende ud. Det viste sig
at være en vellykket taktik, for Dario havde godt nok
bolden lidt mere end de blå, men der blev fulgt med rundt
på banen, og forskellen på de to hold var ikke synderligt
mærkbar.

Holdene lagde altså nogenlunde lige ud, men efterhånden som
minutterne skred frem, fik hjemmeholdet mere og mere
kontrol over kampen, og Modus-holdet levede højt på
kontrastød og en stærk defensiv. På et tidspunkt midt i
første halvleg fik Digens (Vist nok) tilkæmpet sig et
frispark 25 meter fra Dario-målet. Coach Davidsen gjorde
sig klar til at hælde læderet i feltet. Angribere og
midtbaneslidere arbejder godt foran kassen. De får skabt så
meget forvirring og paralyseret både Dario-forsvar og
Dario-målmand, at coachens snu spark sejler forbi hele
banden og ender blødt i høje side af netmaskerne. 0-1 og
vild jubel i Modus-lejren.

Dario-spillerne virker frustrerede over journalisternes mod
og imponerende arbejdsindsats, og selvom de stadig har
bolden mest og til tider kommer frem til feltet med
afslutninger, holdes de fra de helt store chancer.

I sidste minut har de dog heldet med sig, da dommeren – set
fra Modus-keeperens synsvinkel – dømmer et tvivlsomt
straffespark. Samme keeper satser desværre forkert på
sparket, og føringen bliver udlignet. Et psykisk meget
uheldigt tidspunkt, som en garvet fodboldkommentator nok
ville have formuleret det – og det var da også med en vis
nervøsitet, at Modus-spillerne gik ud til pauseteen.

Efter ros fra træner og tilskuer (!) gik Moduserne dog på
banen til anden halvleg med samme selvtillid og gejst som i
første – og anden periode af kampen skulle også vise sig at
blive en nogenlunde kopi af første.
Kampen fortsatte efter samme opskrift. Dario havde bolden
mest og kom frem til flest chancer, men Modus holdt sig
inde i kampen på stærkt forsvarsspil, giftige
kontramuligheder og en godt spillende keeper, der med
forbilledligt ansvar tog del i sweeperarbejdet på den
hurtige og glatte bane…

Efter godt 20 minutters spil er heldet dog på Modus’ side
atter en gang. Et langt udspark fra kampens Modusspiller
skaber problemer for Darios bageste mand, der bliver
voldsomt presset af en fremadstormende Coach Davidsen. I
skøn forening med en famlende usikker målmand lykkes det de
tre spillere, som nu nærmest er ét, i fællesskab at få most
bolden de sidste centimeter ind over stregen. Davidsen
tilskriver sig selv målet og indgår herefter rævekage med
referent Scheelsbeck gående ud på, at han til gengæld får
en assist.

De sidste 10 minutter af kampen bliver rent powerplay mod
Modus-målet, og det hjælper ikke på forsvaret af føringen,
at Eggert ser rødt, nedsaver en modspiller og herefter ser
gult. Kampens intensitet er efterhånden ved at koge over og
ende i en ond og fjendtlig atmosfære, og bolden er sjældent
i spil mere end 20 sekunder ad gangen, uden den bremses af
voldsomme frispark.

Med fem minutter igen ser også forsvarskrumtap Kampmann
gult, efter at verdenshistoriens mest forudsigelige ostemad
langes over disken af den aldrende dommer. En blitzkrig af
historiske dimensioner indledes mod Modus-målet, og to mand
nede kan de hårdt kæmpende journalistspirer ikke længere
holde stand. Dario får desværre et fortjent 2-2-mål, og
kampen fløjtes af.

Set over hele kampen kan de lyseblå fra Bunkeren være
tilfredse med 2-2, og den var nok også blevet solgt for et
point på forhånd – men med lidt mere held i de afgørende
situationer kunne sejren faktisk være blevet hevet i land.