Pokaldrama: Grundfør – FC Åben Modus

Historiens største fodbolddrama

Af René Poulsen, Man of the Match

Hvis man ville skrive historiens største fodbolddrama, så skulle man blot have haft papir og blyant med til pokalkampen mellem Grundfør UI og FC Åben Modus.

Før kampen blev der hvisket rundt om i hjørnerne. “Dette er den største og vigtigste kamp i Åben Modus’ historie.” “Ikke engang High Risk-kampene kan sammenlignes med det her.” “Om ni sejre skal vi spille europæisk.”

Ja, drømmene var store; forhåbningerne var høje. Den eneste forhindring mod flere historiske pokalkampe var modstanderne fra Grundfør UI. Deres spillere bestod mest af alt af farmere, VVS-mænd og tømrere. Men de skulle ende med at give de 14 udvalgte lyseblåklædte Åben Modus-spillere mere kamp til stregen, end vi havde håbet på.

 Søndagen inden den vigtige pokalkamp havde Grundfør UI tabt med 3-1 til Lisbjerg FC. Coach Davidsen havde indtaget en ny rolle som scout, og han havde gjort sig en masse gode iagttagelser.

En halv time inden kick-off blev resten af truppen præsenteret for disse iagttagelser, og vi kunne ikke være mere forberedte. Nu skulle det være!

 Coach Davidsen havde tydeligvis opskriften klar. Start-11′eren var på plads. Mikkel Keldorf (som i øvrigt er født og opvokset i netop Grundfør!) og Jacob Sheikh var udtænkt som vores nøglespillere. Deres hurtighed skulle blive Grundførs dødsstød. Deres hurtighed skulle sikre os sejren.

 Dommeren fløjtede kampen i gang. Nerverne sad ude på tøjet, men folk var opsatte på at vise farmerne, VVS-mændene og tømrerne, hvem der bestemte.

Men efter en vaklende start af Modus-mandskabet var det hverken Keldorf, Sheikh eller en Grundfør-spiller, der kom i centrum. Dommeren havde uforståeligt valgt at give Grundfør-spillerne en “lille” hjælpende hånd ved at give dem et indirekte frispark halvanden meter fra keeper Morten Scheelsbecks mål. Følgende var årsagen: En Grundfør-spiller havde skudt en lang bold op mod vores mål. Bolden fløj faretruende mod det fjerneste hjørne, men Scheelsbeck havde den fuldstændig under kontrol, men kom til at træde ud over baglinjen med bolden i hænderne. “Hjørnespark!” ville den opmærksomme læser nok mene, og det er ganske rigtigt. Hvis dommeren havde øjne i hovedet ville han have dømt hjørne. I stedet forblev hans fløjte tavs, og stor forvirring herskede. Scheelsbeck valgte derfor at tolke stilheden som et målspark. Måske troede dommeren, at Scheelsbeck greb bolden bag baglinjen? Men ak. Dommeren fløjtede til alles store forbavselse indirekte frispark. Efter muren var stillet op på mållinjen, prikkede en Grundfør-spiller bolden skråt bagud, hvor en anden Grundfør-spiller valgte at hamre bolden op i det fjerneste målhjørne. Man rammer kun boldens så godt én gang i sit liv, og det valgte Grundfør-spilleren at gøre i denne situation.

 ”Fuck! Fuck! Fuck!” Det var mildest talt en lortestart. Og det var bestemt ikke en del af taktikken at komme bagud efter otte minutters spil. Men Keldorf, som kampen igennem spillere med sprudlende optimisme og forrygende gåpåmod, valgte at kanonere os tilbage i kampen. Jeg vil ikke afvise, at der er tale om Keldorfs bedste mål nogensinde, men målet kandiderer i hvert fald kraftigt til det.

Det der skete var, at Keldorf modtog en lang, høj bold, og med den største selvfølgelighed satte han først sin oppasser af på sin andenberøring, inden han valgte at trykke af fra midten af Grundførs banehalvdel. Alle spillere og tilskuere kunne se, at udligningen var i hus, allerede kort tid efter, Keldorf havde ramt bolden. I en blød bue fløj bolden over en sagesløs Grundfør-keeper, og udligningen var en realitet. Vi var med igen…

 Resten af halvlegen var meget lige. De prøvede at spille sig igennem på fløjene, men Mads Fisker og undertegnede på backpladserne og Mads Damm og Morten Kampmann i det centrale forsvar afviste ethvert forsøg. Imens prøvede vi at udnytte Simon Danneskjolds styrke i hovedspillet til at sende Sheikh og Keldorf af sted. Det lykkedes også enkelte gange, uden at det på noget tidspunkt blev rigtig farligt.

 Dommeren fløjtede til pause, og Modus-spillerne kunne få et hvil og en tår vand. Drømmen levede i bedste velgående. I pausen blev der givet håndslag på, at vi skulle turde spille hinanden mere og så være klar på nedfaldsboldene.

 Krigerne var klar til kamp. Anden halvdel af krigen skulle vindes. Det vidste alle, og alle var fortsat klar på at give sig 100 %. Alligevel skulle der ikke gå særlig lang tid, inden Scheelsbeck skulle hente bolden ud af netmaskerne for anden gang. En offside-fæde var kikset. Eller det mente dommeren i hvert fald. Modus-forsvarerne mente noget andet. Men skaden var sket. Vi måtte tilbage og “op på hesten”, som Nik & Jay ville have sagt.

 Og det kom vi…

 Cirka halvvejs inde i anden halvleg kom forløsningen. Efter lidt klumpspil på midtbanen trak Sheikh sig ud med bolden klistret til fødderne. Han så op og lagde en hård, flad aflevering i dybden. Det havde Simon Danneskjold set, og han fik løbet bolden op og sikkert udplaceret keeperen. Måske var det ikke Danneskjolds sværeste eller bedste mål i karrieren, men det var klart et af de vigtigste. 2-2, og Åben Modus havde stadigvæk pokaldrømmene intakte.

 Som anden halvleg skred frem faldt tempoet også. Kræfterne var langsomt ved at slippe op, men vi måtte ikke give slip. Grundfør overtog mere og mere af spillet, men de blev kun farlige på deres hjørnespark, hvor vi ikke var kontante nok.

Grundfør pressede hårdt på for at få deres tredje føringsmål i kampen, men lige pludselig, out of no where, dukkede Coach Davidsen op. Simon Danneskjold havde modtaget bolden på midten af banen, og han valgte at sende vores spillende træner af sted i dybden. Hvad der så skete, er lidt uklart. Ingen ved rigtig, hvordan bolden kom over stregen. Men det gjorde den. Om det var et skud, et for langt træk eller noget helt tredje finder vi aldrig ud af. Det er sådan set også ligegyldigt.

Efter Davidsen havde fejret scoringen med noget, der lignede et kraftspring (?) og et “jeg sagde, jeg ville gøre det!”, var resultatet nu 3-2 til os. Og med et kvarter igen måtte det simpelthen ikke glippe…

 ”Nu holder vi fandeme stand hernede!” Anfører Mads Damms ord tordnede over banen, og vi viste alle, hvad der skulle til. Nu var en 100 %-indsats ikke længere nok. Der skulle endnu mere til, for Grundfør kom med hele deres kavaleri. Angrebene bølgede ned mod Modus-forsvaret, og når vi endelig fik fat i bolden, mistede vi den med det samme igen.

Tiden gik, men kræfterne var også ved at slippe op. En lang bold blev smidt op mod vores felt. En høj indskiftet Grundfør-spiller fik lige akkurat snittede bolden videre foran en frembrusende Mads Damm og videre til en chokerende fri Grundfør-spiller. Kampmann angreb bagfra, og Sebastian Stanbury angreb fra siden, men intet kunne gøres. Grundfør-spilleren ramte bolden perfekt, og Scheelsbeck var prisgivet. Vi var SÅ tæt på! Men Grundfør havde momentum nu, og vi forsvarede os fortsat for i det mindste at komme ud i en straffesparkskonkurrence.

 Det endte det også med. Straffesparkskonkurrence. Fodboldens svar på “plat-eller-krone.” Sejren kunne ende i begge lejre. Spørgsmålet var bare: Hvem turde?

Coach Davidsen pegede på Jacob Sheikh, Mads Damm, Simon Danneskjold, mig (René Poulsen), Mikkel Keldorf og Dennis Bjerre. Disse seks spillere bar halvdelen af ansvaret. Den anden halvdel bar Scheelsbeck alene.

 Vi var det første hold, der skule sparke, og Sheikh gik som den første ned for at eksekvere sparket. Efter et såkaldt “slange-tilløb” placerede Sheikh bolden foruroligende tæt på midten af målet, men Grundfør-keeperen var fintet ud, og Åben Modus fik den ønskede start på straffesparkskonkurrencen.        

På Grundførs efterfølgende spark valgte den udvalgte Grundfør-spiller at hamre bolden ind bag Scheelsbeck via overliggeren. 1-1.

Næste Modus-spiller, der skulle bære det tunge pres, var anfører Mads Damm. Mange års rutine burde have gjort ham til en sikker straffesparksskytte, men man kan ikke bruge erfaring og rutine til særlig meget, når målmanden gætter den rigtige side og højde. Synd for Mads. Skidt for Modus. Men chancen levede fortsat. Vi skulle bare bruge en Grundfør-afbrænder.

Den kom dog ikke på det efterfølgende spark, og da Simon Danneskjold også brændte på sit forsøg, så det for alvor sort ud. Men så valgte Scheelsbeck at vise klassen.

Først redede han Grundførs tredje forsøg, hvorefter René Poulsen scorede sikkert. Eller noget… Ind kom den i hvert fald…

Efterfølgende scorede Grundfør dog, og derfor hvilte der et stort pres på Modus’ næste skytte, Mikkel Keldorf. Han var dog sikkerheden selv, og Modus’ drømme levede stadigvæk.

Men sejren lå for Grundførs fødder. De skulle blot score på deres femte spark for at hive sejren hjem. Men det skete ikke! Scheelsbeck valgte at hive endnu en stor redning frem, og derfor var alt lige, inden vi skulle ud i straffesparkskonkurrencens 11. og 12. spark.

Denne gang hvilte presset på Dennis Bjerre. En scoring ville lægge maksimalt tryk på Grundfør, mens en afbrænder ville give Grundfør en ny matchbold. Desværre gættede Grundførs målmand igen den rigtige side, og Dennis Bjerre måtte gå slukøret tilbage til sine medspillere, der var klar med opmuntrende ord fra midtercirklen.

Endnu en gang skulle Scheelsbeck redde for at holde liv i vores drømme. Men drømmen brast med Grundførs scoring til slutresultatet 7-6.

 

En stor kamp var forbi. Et drama uden lige. Vi var skuffede over resultatet, men tilfredse med indsatsen. Alle havde givet sig 100 %, og alle viste, at de vil kæmpe for FC Åben Modus.

Undertegnede blev kåret som kampens spiller, men ærligt talt havde alle 14 mand fortjent at blive kåret som kampens spiller. Vi stod som et hold; vi kæmpede som et hold; og vi tabte som et hold…

 Hvis vi skal se lidt lyst på det, så kan vi nu fokusere fuldstændig på kampen om oprykning til det forjættede serie 4-land. Ellers må vi håbe på, at alle hold foran os slutter i top-3 i Superligaen, som Stanbury sagde efter kampen. Ellers må vi nok vente endnu en sæson, før vi kan præsentere UEFA Cup-bold med deltagelse af FC Åben Modus.

 Tak for en god kamp og en fantastisk indsats!

Kampen i tal:

Grundfør – FCÅM 3-3 (1-1) Straffesparkskonkurrence: 4-3

1-0 (8.)
1-1 Mikkel Keldorf (Assist: Simon Danneskjold-Samsøe) (12.)
2-1 (51.)
2-2 Simon Danneskjold-Samsøe (assist: Jakob Sheikh) (65.)
2-3 Martin Davidsen (assist: Simon Danneskjold-Samsøe) (75.)
3-3 (85.)

Straffesparkskonkurrence:
3-4 Jakob Sheikh
4-4
Mads Damm brænder
5-4
Simon Danneskjold-Samsøe brænder
Grundfør brænder 
5-5 René Poulsen
6-5
6-6 Mikkel Keldorf
Grundfør brænder
Dennis Bjerre brænder
7-6

Gult kort: Mads Fisker (40.), Grundfør-spiller (87.)

Man of the Match: René Poulsen

Startopstilling FC Åben Modus:

Målmand: Morten Scheelsbeck
Forsvar: René Poulsen, Mads Damm, Martin Kampmann, Mads Fisker
Midtbane: Mikkel Keldorf, Mikkel Cantzler, Jakob Sheikh, Sebastian Stanbury
Andreb: Andreas Digens, Simon Danneskjold-Samsøe

Indskiftere: Mikael Blond, Dennis Bjerre, Martin Davidsen