FC Åben Modus – FC Gnu 3-2

Gnuen atter tæmmet

Et comeback og et flashback for Modus’ man of the match var med til at føre holdet mod sejr i weekendens dyst på Katrinebjerg

Af Mathias Stigsgaard

“Bare gør som mod Sabro!”

Råbet fra coach Davidsen på målmandsposten fremkaldte et smil på tænderne hos den tilbagevendte venstre back, spændt op til startfløjtet på kampen mod FC Gnu.

Et smil over de glade minder om scoringen, der for kun et halvt år siden vandt ‘Sæsonens mål’ i Modus – boldens smukke flugt fra slidt støvleskind til øverste hjørnes netmasker blev endnu en gang afspillet på den indre fladskærm.

Og samtidig et smil over den forsvindende smalle sandsynlig for, at kongekassen ville gentage sig på denne kolde forårssøndag.

Nej, det var i højere grad Åben Modus’ genopståen, der var på dagsordenen hos de lyseblå helte. Genopståen fra et smerteligt og ufortjent nederlag i det fynske, og genopståen fra et umodereret indtag af alkohol til bunkerens forårsfest aftenen før.

Trods en smal trup med synlige tømmermænd øjnede træneren et vist sejrspotentiale i denne hjemmekamp mod et hold Gnuer, der tidligere i sæsonen havde fået hornene i Modus-maskinen, og han skulle hurtigt få yderligere opmuntring.

“Bare gør som mod Sabro!”

Smal chance til trods – ordren blev pludselig udført! Et langt frispark blev øset op mod Modus-klipperne i boksen men afvist af en Gnu-pande i første omgang. Den fremskubbede venstre back samlede op på kanten af feltet, tæmmede og lossede så til læderet, der på Sabro’sk vis steg til vejrs, og – kærtegnet af den stærke sidevind – dykkede ned i fjerneste hjørne over sagesløse, flagrende Gnu-arme. Spådom opfyldt. 1-0 Modus. Så var de i gang.

Hvad der derpå fulgte, havde muligvis hentet endnu højere odds hos bookmakerne før kampen end åbningsmålets retrofacon. Få minutter senere blev den tilbagevendte venstre back nemlig dobbelt målscorer for første gang i karrieren siden 1994 (med mindre man tæller kampe mod Ulla)!

Endnu engang var backen med det kolde venstreben trukket frem i banen, på opfordring fra forsvarsstyrmand Poulsen, og helt ind i det afkridtede felt til et hjørnespark fra den ligeledes tilbagevendte ex-coach Nielsen. Teknikeren Andreas serverede en indadskruet sukkerbal i bedste Beckham-stil, og før han selv vidste af det, havde vor venstre back kvitteret med et hovedstød, der igen beskrev en bedårende bue over brødet i buret. ¡Que Viva Modus!

De følgende Modus-aktioner var dog mere til græmmelse end gratulationer. Bagkæden forærede chancer og især hjørnespark væk, og på de sidstnævnte fik Gnuerne alt for let spil og kunne i to omgange hovedstøde/skulderstøde/klumpe bolden ind over stregen til en hurtig reducering og derpå udligning, der forbitrede pauseteen for de lyseblå helte.

Introduktionen af Benjamin Garne for højrekanten Lisberg havde gjort noget for at stabilisere både balancen og promillen i opstillingen, men den utraditionelle og fra denne skribents synsvinkel asymmetriske formation hos Gnuerne formåede i flere omgange at presse hjemmeholdets bagerste fire, selvom også ÅM’erne viste fremdrift, med især en løbevillig Simon Samsøe på toppen og Nielsen/Bjerre Jr./Garne-aksen som udfordrende kræfter mod Gnuernes venstre forsvarsside.

Men uafgjort stod det ved pausen og manglende gennemslagskraft på Modus-venstrekanten blev udbedret ved introduktionen af Mads Fisker og et løft i spillet hos Journalisthøjskolens Abel Xavier, Andreas Digens. Et gult kort til midtstopper Kirkbak satte på begge sider af halvlegen lidt pres på de lyseblå men uden at producere Gnu-afslutninger, der for alvor kunne sætte sved på panden af coach Davidsen på stregen.

Efter pausen var der ikke nær så actionpacked på banen, med en udpræget mangel på både skader, advarsler og mål, men en enkelt gang måtte der lykkeligvis justeres på måltavlen, da et frispark fra Garne blev hældt op i feltet til en overraskende umarkeret striker Samsøe, hvis udstrakte højrepløk uden videre besvær sendte bolden i nettet og Modus i front.

Efter den forløsning var der ubehagelige paralleller til SDU-kampen i form af et meget lavtliggende lyseblåt mandskab, der satsede på at holde føringen hjem. Kritiske tunger ville mene, at Gnuerne med lidt gejst kunne have overrumplet et nervøst Modus-forsvar, men de præsterede ikke andet end forfejlede lange bolde, frustrationsfrispark ved hvert kontraangreb og en hyklerisk blanding af tuderi og svinestreger (hej, Gnu nr. 4) – reelt var Modus-sejren aldrig truet.

Bonusfakta:

-Kampen er, så vidt vides, første tilfælde af to brødre i kamp for Modus på en gang, da Dennis Bjerre havde bror Chris med. Tidligere har (blandt andet?) brødrene Frey Ahrentzen begge optrådt i lyseblåt, men aldrig samtidig.

-Skribent Stigsgaard har scoret fire mål for FCÅM (uden at tælle Ulla-kasser) – alle sat ind fra venstre back.

 

Kampen i tal

FC Åben Modus – FC Gnu 3-2 (2-2)
1-0 Mathias Stigsgaard
2-0 Mathias Stigsgaard (assist: Andreas Nielsen)
2-1
2-2
3-2 Simon Danneskjold-Samsøe (assist: Benjamin Garne Jakobsen)

Gult kort: Jesper Kirkbak

Man of the Match: Mathias Stigsgaard

Startopstilling FC Åben Modus:
Målmand: Martin Davidsen
Forsvar: Rasmus Skovbo, René Poulsen, Jesper Kirkbak, Mathias Stigsgaard
Midtbane: Nicolai Lisberg, Andreas Nielsen, Dennis Bjerre, Chris Bjerre, Andreas Digens
Angreb: Simon Danneskjold-Samsøe

Indskiftere: Mads Fisker, Benjamin Garne Jakobsen

AC Jourventus (SDU) – FC Åben Modus 2-1

Fredag den 15. maj dannede Campus Road rammerne, for kampen mellem AC Jourventus, og Journalisthøjskolens stolthed, Aaben modus. Traditionen tro var kampen et større tilløbstykke, hvorfor et dusin studiekammerater havde valgt at tage den lange vej til Odense for at støtte de lyseblå helte.

Den skæbnesvangre highriskkamp, version 7.0, blev fløjtet igang 17.15 og fra start af satte modusspillerne sig tungt på kampen. Coach Davidsens valgte endnu engang at satse på den ny midtbanekonstellation. Midtaksen bestående af Jakob Sheikh, Mikkel Cantzler og Dennis Bjerre som en tilbagetrukne skraldemand, fandt hurtigt ind i et fornuftigt samarbejde, der gjorde det svært for de forlorne journaliststuderende at spille sig igennem til modussernes banehalvdel. De få gange de lykkedes dem, stod den rutinerede forsvarskæde, med anfører Mads Damm i spidsen, klar til at ekspedere boldene væk.

Simon Danneskjold lå alene på toppen, en rolle han udførte til UG. En god stødpude, som de øvrige spillere kunne smække bolden op på, med vished at den ville forblive i egne rækker.

Aaben modus var hårdt arbejdende hele kampen igennem og pressede AC Jourventus højt oppe på egen bane. Det gav i mange situationer pote, for eksempel da Mikkel Cantzler tog et løb og pressede målmanden i forbindelse med en tilbagelægning til denne. Mikkel Cantzler løb bolden op, men på mærkværdig vis omsatte han kun en 100 procents tête-à-tête mod SDU’ernes  målmand til et målspark.

Mere held havde han da han 12 minutter inde i kampen endnu engang forlod midtbaneslagmarken for at presse modstanderens keeper i eget felt. Udslaget af den tackling både keeper og Mikkel Cantzlers kastede sig i, blev en fortjent modus føring.

Resten af første halvleg sad Aaben Modus solidt på. De kontrollerede begivenhederne og lod ikke hjemmeholdet få mere snor en allerhøjst nødvendigt.

Det fik de til gengæld efter pausen. Om det skyldes, at den elegante midtbanekreatør, Jakob Sheikh lod modusvennerne i stikken og forlod Odense i løbet af pausen, skal jeg lade være usagt. I hvert fald mistede Aaben Modus fuldstændig grebet om kampen. Offensivt var der kun meget få chancer, og defensivt blev de reduceret til SDUernes leg med musen.

En stærkt spillende Mark Gundelund, stod i flere situationer som en solid sidste skanse.  Med 12 minutter igen, kunne han dog ikke stille meget op da en AC Jourventus spiller kunne prikke bolden ind i maskerne.

Men antiklimaks havde slet ikke vist sit grimme fjæs endnu. Modusspillerne forsvarede sig bravt med alle midler, men alligevel lykkedes det de gule fra Odense at bringe sig foran med kun fem minutter igen. En offensiv satsning fra Coach Davidsen side bar aldrig frugt, så SDUerne kunne byde Modusspillerne og deres tilhængerne til fest med en klam sejr i bagagen.

Kampen i tal

AC Jourventus (SDU) - FC Åben Modus 2-1 (0-1)
0-1 Mikkel Cantzler (22.)
1-1 (78.)
2-1 (85.)

Gult kort: Martin Kampmann

Man of the Match: Mikkel Cantzler

Startopstilling FC Åben Modus:
Mål: Mark Gundelund Nielsen
Forsvar: René Poulsen, Mads Damm, Martin Kampmann, Kasper Thulstrup
Midtbane: Mikkel Keldorf, Jakob Sheikh, Dennis Bjerre, Mikkel Cantzler, Andreas Digens
Angreb: Simon Danneskjold-Samsøe

Bænken: Rasmus Skovbo, Morten Munk, Jesper Kirkbak, Mads Fisker, Martin Davidsen, Håkon Stolberg, Sebastian Stanbury, Jeppe Strandberg.

FCÅM – Skovbakken 1-3

 

Kampen i tal

FC Åben Modus – Skovbakken IK 1-3 (1-0)
1-0 Simon Danneskjold-Samsøe (Assist: Mikkel Keldorf) (40.)
1-1 (82.)
1-2 (85.)
1-3 (87.)

Man of the Match: Troels Gadegaard Frølich

Startopstilling FC Åben Modus:

Målmand: Troels Gadegaard Frølich
Forsvar: Jesper Kirkbak, René Poulsen, Mads Damm, Kasper Thulstrup
Midtbane: Lasse Nielsen, Dennis Bjerre, Benjamin Jakobsen, Andreas Digens
Angreb: Mikkel Keldorf, Simon Danneskjold-Samsøe

Indskiftere: Martin Davidsen, Morten Munk, Håkon Stolberg

FC Gnu – FC Åben Modus 2-3

Af Mikkel Cantzler

I kampens døende minutter sejrede Aaben Modus fortjent
søndag i forårets første kamp, da upåagtede FC GNU tog imod
i egen hule.

De lyseblå kom godt fra start og så særdeles oplagte ud fra
første fløjt. Der gik ikke mange minutter før Mads Fisker,
i sin blot tredje kamp, kunne bringe Aaben modus fortjent
foran, efter at have sendt bolden ind bag en sagesløs
GNU-keeper.

Derefter gik journalisternes spil for alvor i åbent modus.
Mikkel Keldorf, der i dagens anledning var rykket ud på
højreflanken, viste flere gange facetter af sine ædle
boldkunstnerier. Det gik ud over FC GNUs venstre back, der
i en situation blev tørret fuldstændig af et nøje
koordineret lob, som Keldorf derefter bragede på
trekantssammenføjningen. En aktion, der absolut havde
fortjent bedre.

Kort før dommerens pausefløjt udlignede GNUerne stik imod
spil og chancer. Efter en dødboldsituation dumpede bolden
ned for fødderne af en umarkeret GNU-spiller, der uden
problemer kunne ekspedere bolden i maskerne.

Aaben Modus tog alt for let på tingene efter anden halvlegs
start. GNUerne tromlede frem i samlet flok og kom først på
alle boldene. Efter en omdiskuteret situation fik FC GNU
tilkendt straffe. Det kunne keeper Mark Gundelund, der i
øvrigt havde flere gode indgreb, ikke stille noget op imod.

Scoringen vækkede Modusserne, der fik blod til hovedet og
rystet forskrækkelsen af sig. Specielt begyndte spillet
over kanterne at flyde, hvilket GNU’erne havde svært ved at
stille noget op imod.

Det øgede pres gav pote. Efter et hjørnespark steg
forsvarskrumtap og kaptajn Mads Damm til vejrs. Med hovedet
fandt han Morten Munk, og for ham var det en
ekspeditionssag at prikke udligningen ind.

Få minutter efter fik GNUernes spillemæssige knudepunkt et
dumt gult kort for at råbe ukvemsord efter modstanderen.
Derfra stod der udelukkende Modus på resten kampen. Godt
spil og fightervilje gav flere store oplagte målchancer,
men ind ville bolden ikke.

I kampens døende sekunder sendte Kasper Thulstrup en hård,
flad aflevering ind i boksen. Mikkel Cantzler kom først på
bolden og fik sendt en afslutning af sted. Den kunne
GNU-keeperen kunne delvist klare. I den efterfølgende
tête-à-tête om den løse bold, trak Mikkel Cantzler længste
strå og fik kæmpet bolden ind over stregen med et sandt
energimål.

Få sekunder efter GNUerne havde givet bolden op, fløjtede
dommeren kampen af, og sæsonen første modussejr var en
realitet.

Kampen i tal

1-0 Mads Fisker
1-1
1-2
2-2 Morten Munk (Assist: Mads Damm)
2-3 Mikkel Cantzler (Assist: Kasper Thulstrup)

Man of the Match: Mikkel Cantzler

FCÅM’s opstilling:
Mål: Mark Gundelund Nielsen
Forsvar: Dennis Bjerre, Jesper Kirkbak, Mads Damm (C), Kasper Thulstrup
Midtbane: Mikkel Keldorf, Mikkel Cantzler, Benjamin Jakobsen, Mads Fisker
Angreb: Morten Munk, Martin Davidsen
Bænk: Rasmus Skovbo, Hjalte Zachariassen.

Træningskamp: FCÅM – Statskundskab 0-2

FC Åben Manchester City

FC Åben Modus – Statskundskab 0-2

Af Jesper Kirkbak

Opstarten til foråret er gået i gang. Efter et par onsdages grusbane-træninger, var det i dag, lørdag den 21. marts, tid til at trække den lyseblå FC Åben Modus-trøje over hovedet og gå i kamp. Katrinebjergskolens grusbane skabte rammen for træningskamp mod Statskundskab.

 Som ny mand på holdet har jeg svært ved at sige, om resten af holdet kender hinanden på forhånd, men jeg har på fornemmelsen, at det er en ny, ikke-sammenspillet trup. Og det bærer dagens indsats også præg af. Folk skal finde sine roller på holdet, ligesom sammenspil og placeringer på banen skal findes.

 Alligevel ser det godt ud i første halvleg, hvor forsvaret står godt, og vi kommer også frem til et par chancer, en uden held. Generelt har vi svært ved at få spil og kombinationer til at lykkes offensivt, hvor mange angreb afsluttes med en fejlaflevering ud i det fortabte.

 FC Åben Modus var i første halvleg uden Sebastian Stanbury på holdet, da han var trukket i det sorte tøj og havde stukket dommerfløjten i munden. Der var ikke blevet bestilt en dommer til kampen. Det vil sige, at vi heller ikke havde nogen fløjte, så dagens fløjtekommando fra dommerne var aftalt “DOMMER”. Formand Stanbury trådte ind på holdet i anden halvleg.

 Defensivt er vi i første halvleg presset i bund i flere perioder, men en god indsats med opbakning af hinanden i firback-kæden gør, at vi holder Statskundskab fra fadet langt hen ad vejen. Her skal arbejdet af Mikkel Cantzler og Niklas K. Petersen på den centrale midtbane også nævnes. De to kæmper hårdt på midten i dag og er til stor hjælp for forsvaret.

 Statskundskab bringer sig alligevel foran få minutter før pausen, hvor undertegnede laver en Vidic og ikke får clearet en ellers harmløs bold. Den bliver opsnappet af en modstander, der resolut banker bolden over i det modsatte, øverste hjørne og ind bag en chanceløs Mark Gundelund Nielsen. 0-1 ved pausen.

 Billedet fra første halvleg gentager sig i anden, hvor vi heller ikke rigtigt bliver farlige og får udlignet. I stedet udnytter en af Statskundskabs angribere sin hurtighed og FCÅM-forsvarets knap så stærke opdækning. Han spurter fra back-kæden på en lang bold og passerer Gundelund Nielsen i midten af anden halvleg. 0-2.

 Resten af kampen er præget af træthed og flydende placeringer på banen. Forårets første kamp bliver tabt til Statskundskab på en dag, hvor FC Åben Modus mest af alt ligner Manchester City på Aalborg Stadion og taber 0-2. Om vi ville have vundet i en straffesparkskonkurrence står i det uvisse.

 På trods af nederlaget er der al mulig grund til optimisme, for vi har spillerne til et succes-givende forår. Jeg glæder mig i hvert fald til Serie 5-sæsonen starter søndag den 5. april mod FC Gnu. Godt forår!

 

 Startopstilling – FC Åben Modus:

 Målmand:

Mark Gundelund Nielsen

 Forsvar:

Mads Fisker

Mads Damm

Jesper Kirkbak

Rasmus Skovbo

 Midtbane:

Andreas Digens

Mikkel Cantzler

Niklas K. Petersen

Mathias Stigsgaard

 Angreb:

Simon Danneskjold-Samsøe (C)

Jeppe Strandberg

 Bænk:

Sebastian Stanbury

Søren Jakobsen

 Spillende træner:

Simon Danneskjold-Samsøe

 Spillende og dømmende assistenttræner:

Sebastian Stanbury

FC Dario – FC Åben Modus 2-2

Af Morten Scheelsbeck

Først vil jeg gerne beklage, at der er gået så lang tid,
før referatet er blevet færdigt – men undskyldningen skal
findes i et usædvanligt højt arbejdspres i den kommunale
verden blandet med en ganske sædvanlig dovenskab i min
egen.

Dernæst vil jeg gerne beklage, at referatet er blevet så
dårligt og upræcist. Undskyldningen for det må findes i, at
vi har spillet så mange kampe siden, at jeg ikke længere
kan skille dem fra hinanden.

Nå, men kampen mod topholdet FC Dario blev afviklet på en
meget våd og meget mørk aften et sted i Århus. Holme hed
det vist. Har aldrig været der før eller siden.

Tabellen lyver aldrig, siger man, og vi var alle udmærket
klar over, at vi ville komme på en særdeles hård og
krævende opgave mod ligaens absolutte og meget formstærke
tophold, der endnu ikke havde sat så meget som ét point til
inden aftenens kamp.

Modus-spillerne gik på banen med en forventning om, at de
ville blive forsøgt løbet over ende fra kampens begyndelse
– at darioerne ville satse stærkt på nogle hurtige mål – og
de lagde derfor defensivt og afventende ud. Det viste sig
at være en vellykket taktik, for Dario havde godt nok
bolden lidt mere end de blå, men der blev fulgt med rundt
på banen, og forskellen på de to hold var ikke synderligt
mærkbar.

Holdene lagde altså nogenlunde lige ud, men efterhånden som
minutterne skred frem, fik hjemmeholdet mere og mere
kontrol over kampen, og Modus-holdet levede højt på
kontrastød og en stærk defensiv. På et tidspunkt midt i
første halvleg fik Digens (Vist nok) tilkæmpet sig et
frispark 25 meter fra Dario-målet. Coach Davidsen gjorde
sig klar til at hælde læderet i feltet. Angribere og
midtbaneslidere arbejder godt foran kassen. De får skabt så
meget forvirring og paralyseret både Dario-forsvar og
Dario-målmand, at coachens snu spark sejler forbi hele
banden og ender blødt i høje side af netmaskerne. 0-1 og
vild jubel i Modus-lejren.

Dario-spillerne virker frustrerede over journalisternes mod
og imponerende arbejdsindsats, og selvom de stadig har
bolden mest og til tider kommer frem til feltet med
afslutninger, holdes de fra de helt store chancer.

I sidste minut har de dog heldet med sig, da dommeren – set
fra Modus-keeperens synsvinkel – dømmer et tvivlsomt
straffespark. Samme keeper satser desværre forkert på
sparket, og føringen bliver udlignet. Et psykisk meget
uheldigt tidspunkt, som en garvet fodboldkommentator nok
ville have formuleret det – og det var da også med en vis
nervøsitet, at Modus-spillerne gik ud til pauseteen.

Efter ros fra træner og tilskuer (!) gik Moduserne dog på
banen til anden halvleg med samme selvtillid og gejst som i
første – og anden periode af kampen skulle også vise sig at
blive en nogenlunde kopi af første.
Kampen fortsatte efter samme opskrift. Dario havde bolden
mest og kom frem til flest chancer, men Modus holdt sig
inde i kampen på stærkt forsvarsspil, giftige
kontramuligheder og en godt spillende keeper, der med
forbilledligt ansvar tog del i sweeperarbejdet på den
hurtige og glatte bane…

Efter godt 20 minutters spil er heldet dog på Modus’ side
atter en gang. Et langt udspark fra kampens Modusspiller
skaber problemer for Darios bageste mand, der bliver
voldsomt presset af en fremadstormende Coach Davidsen. I
skøn forening med en famlende usikker målmand lykkes det de
tre spillere, som nu nærmest er ét, i fællesskab at få most
bolden de sidste centimeter ind over stregen. Davidsen
tilskriver sig selv målet og indgår herefter rævekage med
referent Scheelsbeck gående ud på, at han til gengæld får
en assist.

De sidste 10 minutter af kampen bliver rent powerplay mod
Modus-målet, og det hjælper ikke på forsvaret af føringen,
at Eggert ser rødt, nedsaver en modspiller og herefter ser
gult. Kampens intensitet er efterhånden ved at koge over og
ende i en ond og fjendtlig atmosfære, og bolden er sjældent
i spil mere end 20 sekunder ad gangen, uden den bremses af
voldsomme frispark.

Med fem minutter igen ser også forsvarskrumtap Kampmann
gult, efter at verdenshistoriens mest forudsigelige ostemad
langes over disken af den aldrende dommer. En blitzkrig af
historiske dimensioner indledes mod Modus-målet, og to mand
nede kan de hårdt kæmpende journalistspirer ikke længere
holde stand. Dario får desværre et fortjent 2-2-mål, og
kampen fløjtes af.

Set over hele kampen kan de lyseblå fra Bunkeren være
tilfredse med 2-2, og den var nok også blevet solgt for et
point på forhånd – men med lidt mere held i de afgørende
situationer kunne sejren faktisk være blevet hevet i land.

Morten Top gjorde forskellen

Af Kristian Nygaard

Torsdag aften bød coach Davidsen velkommen til sin gamle
hjemmebane aka ”Maratonklubben” Århus Idrætshøjskole. Når
man er vant til serie 5 tempo med senile dommere og
angribere med større ølmave end talent, var det noget af en
opgave for Modus at stille op imod de evigt løbende,
kontrollerende, hurtig kombinationsspillende purke fra
Århus nord.

3-4 afbud i sidste time plus en blodig hals gjorde at Modus
måtte rokerer en smule om på startopstillingen og der blev
dermed debut til et par nye spillere: Mikkel, Mikkel og
Mark(Jeg ved ikke om det var den reelle debut, jeg havde
bare ikke set dem før). Uanset hvad, tillykke med debuten
og godt kæmpet.

En midterforsvars beretninger set gennem kunstigt græs grus
og svedigt pandehår:

Modus startede kampen med FC Gnu i baghovedet, da vi
allerede spiller igen i morgen(i dag hvis du læser det
fredag og i går hvis du læser det lørdag osv.). Måske med
baghovedet under armen for en mere usammenhængende midtbane
har jeg ikke spillet bagved, siden jeg startede i Modus.
Angriberne kunne ikke tæmme bolden og forsvaret(undtagen
venstre midterforsvar) halsede hele tiden bagefter og
afslørede flere måneders forsømmelser i styrkerummet.

Men det var ikke kun os. Idrætshøjskolen spillede os rent
ud sagt ud af banen med hurtigt kombinationsspil og selvom
vi prøvede at gå tæt på dem, var der hele tiden 5-6
spillere løbende frem og tilbage og ind og ud mellem
hinanden. Så er det ret svært at skulle holde øje med
waterboy ude på venstreback og Mikkel 1(jeg favoriserer
ikke, så Mikkel 2 på højre kant skal ikke føle sig
underkendt) ude på højre back. Et par heldige ryk op af
banen grundet koncentrationssvigt hos modstanderen gjorde
at vi et par gange nærmede os deres straffesparksfelt og
efter en masse hovedrysten, ”kom igen” og gode indgreb fra
Scheelsbeck i målet, gik vi til pausen bagud 0-4. Vi burde
have været mere bagud, men især Morten Tops kvarter lige
før pausen skabte optimisme og fyrtårnet fra Sct. Anna gade
løb tilfreds ud tilbage på den tomme bænk og lod resten af
holdet få spilletid. What a gentleman.

I pausen gik taktikken på, at erkende at de nok var bedre
end os og at vi bare måtte gøre vores bedste, så skulle det
nok gå. Idrætshøjskolen skiftede førsteholdsspillerne ud og
anden halvleg blev en mere overkommelig affære. Hvis ikke
solen allerede var gået ned, havde Wisbech løbet den ned og
jeg mener, det er ham, der burde skrive disse linjer. 0-4
blev til 0-7.

Vi kæmpede godt, men talentet og
koncentrationen var ikke til stede i dag. For mange dumme
boldtab og håbløse lange bolde var udslagsgivende for, at
de fine takter fra Dario-kampen ikke blev ført videre. Men
når vi i morgen slår Gnu, kan det hele være lige meget. Så
vil det bare være en sjov historie at fortælle
børnebørnene: ”Dengang jeg spillede for Modus. Der tabte vi
7-0. Og vi kunne sagtens have tabt med det dobbelte
hahahahahaha.”

Til sidst listede Kristian Nygaard sig med op på et
hjørnespark. Han vred sig fri af sin opdækker og fik fat i
en nedfaldsbold men på grund af kommunikationssvigt fik han
ikke lov til at score(Det skulle lige med). Punktum.

FC Åben Modus vs Natuglerne

Af Jonas Wisbech

Det, der skulle have været en walkover for Journalisthøjskolens stolthed, blev desværre en højdramatisk affære.

Modus gik ind til kampen som storfavoritter mod bundholdet FC Natuglerne. Om det var den seneste uges nomadetilværelse uden træningsbane eller ”hjemmebanen” i Viby, skal jeg lade være usagt. Men Modus startede sløjt, uden vilje og gejst. Det fik Natuglerne til at lugte blod.

Kampen var endnu ung, da Natuglerne bragte sig foran 1-0. Et Modus-forsvar, der stod højt på banen, blev flere gange overløbet af Natuglernes hurtige angribere. Alligevel havde Modus masser af boldbesiddelse uden dog for alvor at blive farlige.

Der skulle dog ikke gå lang tid før, der var balance i regnskabet. Et hjørnespark fra ”set-piece”-specialisten Coach Davidsen røg over bagerst i feltet, hvor Wisbech headede på tværs til en fri Kampmann, der sikkert steg til vejrs og sendte bolden i nettet. 1-1 og fornyet selvtillid.

Modus fortsatte presset og havde kort efter bolden i nettet. Desværre blev Rasmus Lund fejlagtigt dømt offside.

Modus fik dog en håndsrækning, da en natugle kort efter sin indskiftning modtog det gule kort for at bære halskæde. Ummidelbart en hård kendelse, ikke mindst fordi halskæden vist nok var af læder…

Desværre lullede de ti minutters overtal Modus i søvn. Og hurtigere end Kipketer kunne have løbet en 800 meter, stod der 3-1 til Natuglerne. En vanvittig udvikling, der fik frustrationerne til at springe ud i fuldt flor. Ikke mindst for Frank, der i et svagt øjeblik kanaliserede sin vrede over på en Natugles skinneben. Dommeren var ikke i tvivl: rødt kort. Uden tvivl en bet at miste den boldsikre anfører kort før pausen.

1-3 og pause, hvor Coach Davidsen med store bogstaver blæste til angreb.

Anden halvleg gik i gang med et offensivt satsende Modus-hold, og Natuglerne der lurede på kontrachancer. Dem fik de, som kampen skred frem, en række af. Takket være stærkt forsvarsspil og en fænomenalt spillende Scheelsbeck i målet, lykkedes det dog at holde Natuglerne fra fadet.

Et Natuglsk’ drømmehug står klart i erindringen. Bolden havde med frygtindgydende fart retning mod det venstre målhjørne, da Scheelsbeck, som en anden Superman, fløj op og stødte kuglen ud til siden.

Der skulle en fejlagtig kendelse til for at bringe Modus tilbage i kampen. Rasmus Lund blev tacklet rent i feltet. Alligevel pegede dommeren på pletten, hvorfra Wisbech sikkert eksekverede til 2-3.

Nu blev alle sejl sat ind for at hente Natuglerne. Da manglede der 10-15 minutter af kampen.

Vi skulle dog helt ind i overtiden, før Modus reducerede. Et frispark fra Digens endte i et massivt klumpspil i Natuglernes felt. Coach Davidsen opsnappede bolden, og sendte den tæt ind under mål, hvor Wisbech, med begge ben strakt ud i krampe, fik slynget bolden over stregen til 3-3. Dommeren fløjtede af 30 sekunder senere.

På en dag hvor motivationen manglede, lykkedes det Modus at hente et enkelt point mod en flok fightende natugler.

Målorgie på Møllevang

Af Morten Eggert

Med tredje sejr på stribe og sæsonens største sejr for de blåhvide er Fort
Møllevang genrejst og branden under coach Davidsens sæde er om sider
slukket.
6-1! Tavlen lyver ikke, de forvoksede-fiskespisende-lyserødtbeklædte-Esbjerg-wannabes blev bitschslappet tilbage til vestkysten af et sprudlende Modus mandskab. Og
selvom trawlerne stillede op med en rockerlignende flænsertype på 1,5
kubikmeter med en kampvægt der fik Frank til at ligne en uberørt skolepige,
så var det ikke nok til at standse den journalistiske målmaskine. Den fjerde
statsmagt gik således upåagtet til opgaven, og satte sig på kampen fra
første fløjt.
Med fint pasningsspil og stærkt organiseret, var det tydeligt at Coachens
sats på kontinuitet havde båret frugt. Efter et kvartes spil løb Franksters
tålmodighed dog op og han sendte med dagens ”højder” en ballonbold fra
midterforsvaret direkte op til en ivrig Strandberg, der koldt udnyttede
gæsternes målmands immobilitet – 1-0!
Resten af halvlegen kom gæsterne bedre med og satte sig massivt på spillets
fysiske facetter. De kunne dog ikke spille sig til noget farligt, og 1 minut
før halvleg kunne Eggert således lave en ”Frank” og Strandberg eksekverede
nok en gang.
Efter en hardcore peptalk – fik modus endnu bedre fat på de blegfede i anden
halvleg. Modus lod sig ikke længere kue af den vægtmæssige underlegenhed, og
på midtbanen blev de nu matchet til fulde af en flyvende Danneskiold der
nuppede 90 % af hovedstødsduellerne, mens undertegnede flækkede alt der kom
igennem den høje midterforsvarer. De resterende smuttere endte i
Frank-Nygaard-hakkeren.
Resten af kampen huskes kun i glimt på grund af en pludselig indtræden af
blodrus.
Et formidabelt langskud af en velspillende Junior, der akkurat reddes i
første omgang. Måltyven Strandberg, var dog klar på riposten og kunne
noteres for scoringen. Og med yderligere et fjerde mål i kampen konsoliderer
han sig på topscorerlisten. Hvor længe kan Modus holde på en spiller af
denne kaliber?
Gæsterne fik dog pyntet på resultatet på en dødboldsituation i kanten af
feltet, men efter fremragende dybdeløb og kombinationsspil kom både Nygaard
og Lund også på tavlen – tror jeg nok.
Faktum er i hvert fald at Drengene fra Oluf Palmes allé med denne
pragtpræstation avancerer til en øjeblikkelig 3. Plads, med kun 3 point op
til vores tunnelkravlende ærkefjender fra ’Nam. Håbet om serie 4 lever på ny
i Møllevang!

Den fjerde Statsmagt vs. Eksil-Sovjetten

FAML – FCÅM 0-3

Af Frank Rasmussen

FCÅM jagtede søndag sin anden sejr i fire kampe, da et bundt famlende kommunister skulle lægge rygstykker til den efterhånden velsmurte angrebsmaskine, journalisthøjskolen kan bryste sig af.

Coach Davidsen havde til lejligheden fravalgt sin diamant på midtbanen, men mon ikke den og resten af holdet kunne brillere alligevel med et start line-up bestående af:

Last man standing:

Morten Peder Scheelsbeck (debut)

Abwehr:

Sebastian Stanbury

Frank ‘The Tankster’ Rasmussen (C)

Kristian Nygaard

Rasmus ‘Old Routine’ Skovbo

Flad midtbane:

Peter Falktoft

Jerram ‘All Black’ Kiwi

Simon Danneskiold

Morten ‘Killing Spree’ Eggert

Spydspidser:

Jeppe Estranbey (uden Müller-snegl)

The Lundini Experience

Subs:

Andreas ‘Dyke’ Mÿller

Jake ‘The Sheikh’

Mathias ‘for folket’ Stigsgaard (den svenske hase)

15 søndagsfriske og boldglade journalistspirer var, hvad FCÅM kunne frembyde til kamp mod FAML – for de uindviede: FodboldAktionskomitéen Marxister-Leninister. Det skulle senere vise sig, at komitéen for fodboldaktion med rette kunne have fordel af at blive omdøbt til komitéen for ‘planering af hjemmebanen’. For den eneste fodboldaktion FAML kunne mønstre var et gult kort og en håndfuld halve chancer hos en ellers velspillende debutant-goalie på et ujævnt og slagent græstæppe. Ikke ulig vore egne forhold, bevares!

Den unge dommer gjorde ved kaptajnernes indledende møde i midtercirklen opmærksom på sin hårde linje – eftertacklinger blev frabedt, slaget om midterplaceringer i serie fem var i gang. Vanen tro satte FCÅM sig på kampen med friskt og pågående offensivt spil i dybden såvel som i bredden. Bagude kneb det nu mere med at lukke hullet mellem midtbane og forsvar, og trods gentagne forsøg på at stramme op mellem kæderne fik FAML på deres kontrachancer uacceptabelt spillerum uden forstyrrende markeringer og tacklinger. Hvilket resulterede i halve, men blodfattige chancer. Som første halvleg skred frem udviste FCÅM større tendens til den lette løsning ved at sende bolde i dybden. Det – og en håndfuld deraf følgende offside-kendelser – til trods blev Lund tilkendt et tvivlsomt straffe med en endog mere tvivlsom eksekvering fra samme Lunds fod til følge. Kommunisternes keeper var alt andet end famlende, da han snuppede bolden. Han var dog sprunget for tidligt, og Lund missede ikke anden chance…1-0 til udeholdet!

Herefter dominerede statsmagten fra Olof P’s Allé, og med omrokering af midtbanen fik den hermed den fornødne tyngde, og hullet mellem de to bageste kæder lukkedes. Bredden i banen med de spage kridtstreger blev nu genbrugt, hvilket gav rum for ‘Falken’ til at – med et Martin Birnsk udtryk – foretage et Commando Raid op ad venstre langside, for så at plante læderet i det lange hjørne. En nærmest tro kopi af hans første mål i sæsonen mod Sabro IF. FCÅM kunne således gå til pause med en meget farlig føring.

Her blev der imidlertid ikke talt med store bogstaver fra et andet fynsk bøgetræ, Coach Davidsen; det gode fremadrettede spil skulle fortsættes, og hjemførelsen af tre solide point til den ikke alt for bugnende konto kunne allerede ved anden halvlegs start skimtes i horisonten på Vorrevangs Allé.

For med en udbygning af føringen til 3-0 ved Strandbergs fod og et gult kort til en kommunist – voldelige som de er, de røde – var kampen reelt forbi. Det vidste DJH’erne, det vidste FAML, og det vidste den sortklædte ungersvend; ikke så snart efter, at han havde proklameret syv minutters resterende spilletid, fløjtede han af. Bizar selvjustits, såmænd! Ordet på gaden var efterfølgende, at dommeren havde set skriften på væggen med en 3-0 føring FCÅMs favør. Ingen brok fra journalisterne – en opstigning i tabellen var sikret.

Kampens spiller, referent og oldfrue: Tankster