§ 1. Navn og hjemsted:
Stk.1. Foreningens navn er FC Åben Modus. Foreningen har hjemsted i Århus Kommune.
§ 2. Foreningens formål:
Stk.1. Foreningens formål er at tilbyde aktiviteter indenfor fodboldens verden til alle interesserede.
Stk.2. Foreningen tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysningsloven.
Stk.3. Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig studiet, hvortil foreningen er tilknyttet.
Stk.3. Foreningens formål er at spille seniorfodbold, og at fremme det sociale samvær mellem medlemmerne, blandt andet ved afholdelse af fester
§ 3. Foreningens drift:
Stk.1. Foreningens drift finansieres ved årligt kontingent fra klubbens aktive medlemmer.
Stk.2. Et eventuelt overskud tilfalder den folkeoplysende forening til anvendelse inden for lovens områder.
§ 4. Medlemmer:
Stk.1. Kun aktive medlemmer kan optages i foreningen.
Som medlem kan bestyrelsen optage enhver, der er journaliststuderende eller har anden tilknytning til journalisthøjskolen. Endvidere kan bestyrelsen meddele dispensation til ikke-journaliststuderende.
Stk.2. Et medlem betragtes som udmeldt, når den pågældende ikke har betalt sit kontingent rettidigt, senest 30 dage efter, at der er rykket for det.
Stk.3. I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning hertil.
Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have lejlighed til at udtale sig, og kan forlange eksklusionen forelagt førstkommende generalforsamling.
§ 5. Kontingent:
Stk.1. Kontingent for medlemmerne fastsættes årligt på generalforsamlingen.
Stk.2. Kontingentet betales til formanden eller kassereren.
§ 6. Foreningens ledelse:
Stk.1. Foreningens øverste ledelse er generalforsamlingen.
§ 7. Generalforsamlingen:
Stk.1. Den ordinære generalforsamling afholdes en gang årligt i februar måned. Hertil kommer informationsmøder, der afholdes ved hver semesterstart.
Generalforsamlingen indeholder mindst følgende dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Fremlæggelse af foreningens regnskab samt godkendelse.
Fremlæggelse af foreningens budget til orientering samt godkendelse.
Indkomne forslag
Fastlæggelse af kontingent for medlemmerne
Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til foreningens bestyrelse samt valg af unge observatører
Valg af revisor og revisorsuppleant.
Eventuelt
Stk.2. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk.3. Adgang til generalforsamlingen har kun de i §4 nævnte medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte have inviteret.
Stk.4. Stemmeret har kun de i §4 nævnte medlemmer. Hvert medlem har en stemme. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt demokratisk stemmeflertal. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk.5. Generalforsamlingen indkaldes ved særskilt e-mail eller brev de enkelte medlemmer med mindst tre ugers varsel. I indkaldelsen fremgår det, at indsendelse af forslag kan ske indtil 2 uger før generalforsamlingen. Disse forslag vil senest en uge før generalforsamlingen blive udsendt til medlemmerne.
Stk.6. Foreningens regnskaber vil være vedlagt indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Stk.7. Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet på generalforsamlingen, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg.
Stk.8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller mindst 4 medlemmer begærer det skriftligt, med angivelse af de punkter som ønskes behandlet. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 14 dages varsel. Den foreslåede dagsorden vedlægges.
§ 8. Bestyrelsens sammensætning:
Stk.1. Bestyrelsen består af 5 demokratisk valgte personer.
Stk.2. De enkelte bestyrelsesmedlemmer er valgt af generalforsamlingen for et 1 af gangen. Genvalg kan finde sted.
§ 9. Bestyrelsen opgaver og virke:
Stk.1. Foreningens daglige virke varetages af bestyrelsen.
Stk.2. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig overfor Århus Byråd for anvendelse af det herfra modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for foreningen.
Stk.3. Bestyrelsen udarbejder årligt en beretning, hvori foreningens virksomhed i det forløbne år beskrives.
Stk.4. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling mindst en gang om året.
Stk.5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange årligt, og når formanden finder det fornødent, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
Stk.7. Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
Stk.8. Der udarbejdes beslutningsreferat efter hvert bestyrelsesmøde, som underskrives af formanden, næstformanden og referenten.
Stk.9. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk.10, Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er tilstede (dvs. 3 medlemmer).
§ 10. Budget, ansøgning og regnskab:
Stk.1. Bestyrelsen udarbejder årligt et budget til godkendelse på generalforsamlingen.
Stk.2. Foreningens regnskabsår følger kommunens regnskabsår (kalenderåret).
Stk.3. Årsregnskabet skal opgøres, således som god regnskabsskik tilsiger og i overensstemmelse med de i lovgivningen til enhver tid gældende krav.
§ 11. Tegningsret:
Stk.1. Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.
§ 12. Hæftelse:
Stk.1. Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsomt.
Stk.2. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven.
Stk.3. For de forpligtelser der påhviler foreningen i øvrigt, hæftes alene med den til enhver tid eksisterende formue.
§ 13. Vedtægtsændringer:
Stk.1. Vedtægtsændringer skal godkendes af generalforsamlingen med 2/3 af de afgivne stemmer.
Stk.2. Vedtægtsændringer vil endvidere blive indsendt til Århus Kommune Sport og Fritid for at sikre, at de til stadighed opfylder lovens krav.
§ 14. Ophør:
Stk.1. Beslutning om foreningens ophør eller likvidation skal ske på samme måde som vedtægtsændringer.
Stk.2. Ved ophør skal eventuelt overskud anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysningens område.
Ovennævnte vedtægter er vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 01.10.2008
På generalforsamlingen, valgtes som bestyrelse:
Formand: Kristian Nygaard
Næstformand: Martin Davidsen
Kasserer: Rasmus Skovbo
Bestyrelsesmedlem: Jakob Sheikh
Bestyrelsesmedlem: Andreas Diggens